Bedømmelse af en bifamilie

Hvordan bedømmer og laver man registreringer i en bifamilie? Det er faktisk et svært spørgsmål at svare på. Det gøres meget individuelt. I dette stadekorts program har vi valgt at skelne mellem bedømmelser og indgreb. Indgreb kunne være tilsætning af rammer, en bestemt varroa behandling, tælle antallet af honningtavler der tages fra bifamilien, tælle antallet af varroa mider på indskuddet. Disse indgreb er meget konkrete og nemme at udføre. Derimod er bedømmelserne af bifamiliens adfærd/karakter anderledes vanskeligt. Vi har i dette program udvalgt en lang række adfærdsbedømmelser, såsom sværmtendens, tavlefasthed, temperament m.m. Disse fremgår af vores karakterskala (Læs om karakterskalaen) og er forholdsvis godt beskrevet. Vi har desuden valgt en række adfærds/karakter egeskaber som vi synes man bør tage med i betragtning ved bedømmelse af en bifamilie. En dronningeavler vil typisk kun vælge et antal af adfærdskarakterene og sætte fokus på dem ved gennemgang af bifamilien. Det vil typisk ikke være nødvendigt at gå bifamilien igennem fra ende til anden. Man laver sin gennemgang af bifamilien og pr. automatik laver man sine små registreringer ved gennemgangen. Når man så lukker bifamilien, laver man sine stadekorts notater.

Hvornår gennemgår man en bifamilie?
Normalt lærer vi som biavlere hurtigt hvornår vi ikke skal gå i vores bifamilier. De tidspunkter vi prøver at undgå er overskyet, tordenvejrsagtig, trykkende vejr. Temperaturen må gerne være 15 grader eller højere. Mange bifamilier kan reagere irritabelt ved pludselig varmetab. Bierne har en tendens til at blive urolige og måske lige frem aggressive, ved især sidste honningfratagning. Går man helt ned i yngellejet ved honningfratagningen, har man bragt så meget uro i bigården at der det skaber mere nervøse bier. Går du i bierne på en regnvejrsdag, hvor alle trækbierne er hjemme, vil du også opleve en mere aggressiv adfærd. Har bierne grundet vejret måtte sidde indendørs flere dage i træk, vil de også reagere.

Bedømmelser af bifamilier sker normalt uden for ovenstående tidspunkter. Men ofte vil avleren være interesseret i at undersøge hvordan sådanne bifamilier faktisk opføre sig ved mere ekstreme vejrforhold. Derfor udfordre de deres bier og kigge til dem på tidspunktet faktisk ikke er optimalt. Under ugunstige kan man virkelig se forskel på biernes adfærd/karakteregenskaber.

Sådan gennemgår du en bifamilie og laver dine iagttagelse.
Der findes mange former for gennemsyn af en bifamilie. Vi prøver her at beskrive et klassisk sygdoms eftersyn, og hvilke noter der kan laves.

Du vil typisk gå i bierne på en godt vejrs dag. Det første der skal besluttes: ”Vil jeg bruge røgpuster eller ej?”. Karakterskalaen er sådan sammensat omkring adfærden temperament at for at få topkarakteren må man ikke bruge røgpuster ved gennemgang af bifamilie. Om man vil bruge røg eller ej, er biavlerens egen afgørelse. Men hvis der bruges røg, står bedømmelse ved anden højeste karakter.

Allerede når man tager låget, dæksplade og eller plasticafdækningen af får man en god fornemmelse for biernes temperament. Flyver de op? Bruser de? Bliver familiens summen større? Dette kan alt være tegn på at der er noget i gærde i familien. De kan være aggressive. De kan være dronningeløse.

Allerede ved åbning af stadet kan man skabe sig et godt overblik over bifamiliens størrelse. Hvor mange rammer dækker bierne? Begynder bierne at vrimle op af bikassen? Løber de rundt på bærelisterne. Sætter de sig på ørene af rammerne, så man skal bruge røg for at få dem til at trække sig tilbage på rammerne. Typisk, hvis man ikke bruger røg og stikker næsen tæt på bierne, kan man fornemme om familien dufter rigtigt og af sundhed. Øv dig i at dufte til dine bier og dine rammer. Lær duften af sund bifamilie at kende. Det er svært at beskrive en sådan duft, men den er sød og naturlig. Husk at der er flere sygdomme, som dufter syrligt. Det er især ondartet bipest og europæisk bipest.

Allerede når du tager den første ramme op af bifamilien, kan du fornemme biernes temperament. Flyver de op? Tavlefasteheden ses ved at bierne bevæger sig roligt rund på tavlen. Allerede her går du i gang med at vurdere om bierne ser sunde ud. Er de fint lodne? Ser vingerne rigtige ud? Er der bier der er glatte og indsunkne ud på bagkroppen? Er der mider på bierne?

Du er begyndt at fornemme om der er foderreserver nok til bierne. Omkring yngellejet skal der altid være det vi kalde en åben foderbræmme, så bierne nemt kan fodre laverne i de åbne yngelceller. Er der rigeligt med pollen til rådighed? Er der et fint lukket yngelleje? Ligger æggene i et samlet område af bitavlen? Har laverne fint med fodersaft. Ligger laverne og ser perlemorsagtige ud og ligger i samme stilling? Er forseglingen af de forseglede celler fin og regelmæssig. Passer antallet af bier i forhold til yngelmængden? Er der rigeligt yngel tilstede? Vigtigt er at der ikke må være nogen sygdomstegn. Familien skal emme af vitalitet og fremgang.

Sådan kan man gennemgå en bifamilie, kigge efter andre synlige sygdomme og lave sine iagttagelse og registrere hvad man ser. Man vil klassisk registrere sine observationer i stadekorts pragrammet. Er man nybegynder, bør man i starten måske kun have fokus på ganske få iagttagelse.

Ovenstående er noget en dronningeavler mere eller mindre gør pr. automatik. Dronningavleren kan næsten ikke lade være.

De forskellige bedømmelser er beskrevet i senere kapitler her på hjemmesiden.

Print Friendly, PDF & Email